FN's Verdensmål 1 - Afskaf fattigdom

Verdens fattige – orker jeg dem? ”Det har ingen interesse”, ”Ikke i dag”, ”Jeg orker det ikke – der kommer så mange”, sådan lyder det nogle gange, når indsamlerne ringer på og spørger, om man vil give et bidrag til verdens fattige.

Vinder af Nobels fredspris ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika mødte for mange år siden en lille fattig pige, der boede alene med sin mor og søster. Han kiggede rundt i hytten, hvor pigen boede og spurgte, hvad de levede af.

Hun svarede, at de lånte mad. Tutu spurgte videre, om de havde afleveret noget af den mad, som de havde lånt, og pigen rystede på hovedet. Hvad gør I, når I ikke kan låne mad, fortsatte Tutu.

Vi drikker vand for at fylde maven, svarede pigen.

Efter mødet med pigen skrev Tutu:

”Børn dør – dør på grund af fattigdom, dør af sygdomme, som kan forebygges. Forestil dig din egen højtelskede baby, dit lille barn, dit barn, udånde for øjnene af dig, fordi der mangler mad eller en forholdsvis billig vaccination. Blive syg, fordi der ikke er nok at spise. Få kolera, fordi der ikke findes rent vand.

Jeg ved, at der findes noget, som kaldes ”donortræthed”. Det optræder, når nogen, som kan gøre noget ved en forfærdelig situation, lukker for deres hjælp, fordi de får så mange henvendelser om at gøre noget – fx donere pengegaver – hjælpe med at lette endnu en ulykke, en katastrofe i de samme, gamle områder. De steder, hvor de er blevet bedt om at hjælpe dagen før. Og de er helt ærligt bare brændt ud. De har gjort så meget, som de kan klare, og for at overleve lukker de af. ”

Tutu fortsætter med at fortælle, at hvis vi prøver at gøre os følelsesløse over for realiteterne, er det som at ignorere et åbent sår eller lade det gå i betændelse. Hvis vi i stedet vi lader os involvere, føler vi mindre smerte, da vi på den måde håndterer den generende skyldfølelse og fortvivlelse, som ligger under vores følelsesløshed. Vi renser såret, så det endelig kan hele.

En situation, som kan minde lidt om Tutu’s møde med pigen, oplevede jeg under en hungersnød i Etiopien, hvor vi i en hytte fandt en lille mager dreng liggende. Hans mor var ude for at lede efter nogle blade eller rødder, som hun kunne koge. Drengen, som ikke længere havde kræfter til at rejse sig op, havde fået en lille hvid sten, som han skulle sutte på – for ikke at føle sulten.

Mange døde af sult, og jeg tror desværre heller ikke, at drengen og hans familie overlevede.

Som Tutu skriver, er der stadig mange åbne sår, som går i betændelse, hvis de bliver ignoreret. Derfor er vi nødt til at støtte og bede om hjælp. Vi kan bidrage til FN’s første verdensmål for en bæredygtig udvikling ”Afskaf fattigdom”.

"To leave no one behind" er den globale forpligtelse, der ligger til grund for FN's 17 Verdensmål.

Fonden Det Nytter arbejder for det det første mål "Afskaf fattigdom".

Se mere om FN’s verdensmål her: https://www.verdensmaalene.dk/maal/1