Støt og gør en forskel

Sådan kan du støtte fondens arbejde


Formålet med fonden er at yde humanitær hjælp. Fondens overskud og 75.000 kr. af fondens grundkapital vil derfor årligt blive brugt til projekter i Afrika.

Hvis du vil bidrage, kan du indbetale til fonden. Midler indbetalt til fonden bliver ikke pålagt yderligere administrationsomkostninger. Alt arbejde i fonden er frivilligt, og bidrag til projekter vil ubeskåret blive kanaliseret videre.

Det er mit håb, at jeg ved at fortælle om projekterne og vise dem frem (evt. ved besøg i Afrika) kan begejstre andre, så vi er flere, der yder en mærkbar indsats overfor nogle af klodens mest udsatte. Så kontakt mig gerne for foredrag, dialog eller besøg.

Bidrag til fonden kan indbetales på mobilpay eller via bankoverførsel

 

 

Skattefradrag:

Alle bidrag til fonden bliver fradragsberettigede. Vil du have fradrag, så opgiv dit cpr. nr. til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., så indberettes fradraget automatisk. Dit cpr. nr. bliver slettet efter endt indberetning.

Der gives skattefradrag for alle indberettede beløb, der kan dog højest gives fradrag for 16.600 kr.

 

Hjælpepakke for virksomheder, organisationer og fonde


En virksomhed, organisation, fond eller privat person kan støtte Fonden Det Nytter.

Det er en god ide, fordi

  • hjælpen kommer direkte videre til nogle af verdens mest udsatte mennesker
  • pengene går direkte til projekterne, der er styret af Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp eller AMPO
  • fonden har indgående kendskab til projekterne og organisationerne gennem mange år
  • fonden sørger for tæt opfølgning, information og rapportering
  • fonden bruger ingen penge til administration eller information
  • fonden arbejder for FN’s Verdensmål nr. 1 – afskaf fattigdom. 

Til gengæld for støtte kan følgende ydes;

  • mulighed for at besøge projekterne i Kenya, Burkina Faso eller Uganda i en arrangeret tur, hvor der er lejlighed til at tale med familier og høre om og se livsvilkårene. Møde organisationer og få baggrundsviden om regionens overordnede udviklingsproblemstillinger og konkret viden om indsatserne. Møde med repræsentanter for FN og lokale myndigheder. Der vil endelig blive lejlighed til at se et par turistspots.
  • løbende orientering om udviklingen i projektet samt mulighed for at få foredrag og indlæg herom.
  • eksponering af virksomheden/organisationen på fondens hjemmeside og andre steder, hvor fonden er synlig.
  • støttelogo til brug i virksomheden/organisationen.