Smid ikke tøj og andet godt i skraldespanden, men giv det til genbrug. Det gir penge til Afrika.
Min gode ven Britt Ljungstrøm laver en pop-up shop med salg af godt genbrugstøj søndag den 22. marts kl. 11-16 i sin butik på Aarhus Ø. På www.tinywindow.dk kan I se lidt om butikken.
Hele overskuddet går til www.fondendetnytter.dk
Hvis I har lidt brugt og godt tøj til kvinder, som I gerne vil give videre, er jeg den taknemmelige modtager. Det skal venligst afleveres til mig senest den 16. marts.
I er også mere end velkomne til at kigge forbi Tiny Windows på Aarhus Ø ved Aarhus Havnebad, bassin 7, den 22. marts. Jeg kan desværre ikke selv være til stede, da jeg er i Afrika - for at sikre, at pengene når de rigtige.
Tak for hjælpen