Læserbrev til Viborg Stifts Folkeblad: Coronasmitten er en katastrofe af dimensioner. Mange lider under den forfærdelige smitte, der som en orkan har sønderrevet kloden. Især ældre og fysisk udsatte bliver alvorligt syge eller dør, og mange psykisk sårbare vil lide under smittens skræmmende udtryk. Næste alle vil formentlig lide under krisens økonomiske konsekvenser.
Midt i orkanen er der alligevel steder med læ – eller håb. Vi deltager ufrivilligt i verdens største eksperiment, og der er ikke kun et rædselskabinet, der vælter ud af skabene. Der er heldigvis også positive erfaringer. Langt de fleste regeringers umiddelbare reaktion har været at beskytte de svageste. Coronasmitten er alvorlig for ældre. Især dem, der er fyldt 80 år, er i farezonen. Mennesker der normalt ikke bidrager økonomisk til samfundets store kasse – tværtimod. Også andre fysisk svage grupper rammes særlig hårdt. Også de vil i hverdagen ofte kræve store økonomiske ressourcer.
Alligevel er vores regeringer parat til at satse store summer og betydelige afsavn på at beskytte netop de udsatte grupper. Og endnu bedre – der er massiv folkelig opbakning. Vi er villige til at undvære og bakke op, selv om det koster arbejdspladser, konkurser, feriedage osv. Vi er solidariske med dem, der ikke råber højst og er sårbare. Midt i en tid, hvor økonomien gennem årtier har betydet næsten alt, viser vi samfundssind. Vi har bevaret evnen til at sætte os ind i andres sted.
Vi har fået en bevidstgørelse om, at helbredet og vores relationer til hinanden er det altafgørende. Alt andet må herefter komme i anden række. Økonomien er ikke det vigtigste, når alt kommer til alt. Dør vi – eller lever vi et liv på bekostning af de svage – så bliver vores økonomiske velstand sekundær.
Det rigtig spændende bliver fremtiden. Hvordan påvirker krisen os fremover? Bliver vi varigt bedre til at sætte os i andres sted? Også når det gælder ud over landets grænser?
I Burkina Faso har man én respirator til 20 mio. mennesker. I Kenya er der flere flygtningelejre med over 100.000 flygtninge inden for et lille område. I Afrika er der mange millioner Aids/HIV smittede. Behovene for hjælp er særligt nu i Coronaens tid enorme. Er vi også villige til at udstrække solidaritet og samfundssind ud over de danske grænser – eller kan vi kun sætte os ind i en danskers sted?
Midt i krisen er der masser af spørgsmål, men også håb.
